Sjældent vil du være i tvivl, hvis du har besøg af en mår på loftet. Som oftest på grund af, at en mår på loftet er lig med både støj- og lugtgener. I enkelte tilfælde kan det dog kræve en smule mere inspektion, for at kunne vide sig helt sikker på, om det nu også er en mår på loftet som huserer.

Den typiske mår på loftet kaldes for husmår (Martes Fonia på latin). Som navnet antyder er husmår en afart af mårfamilien, som har vænnet sig til at omgås beboelsesområder og dermed mennesker. Andre afarter af mårfamilien, herunder mink, skovmår, ilder og brud, er langt mere sky og vil kun i meget sjældne tilfælde befinde sig nær dit hus. Der findes dog eksempler på, at mink har fundet vej til hønsegårde og havedamme, hvor blodrus har ført til omfattende skader på dertilhørende høns og fisk.

En fuldvoksen husmår er et almindeligt udbredt rovdyr i Danmark samt i store dele af Europa. I Danmark er mår på loftet både et problem i Jylland og på øerne, med undtagelse af Bornholm.

Størrelsesmæssigt kan en typisk mår på loftet sammenlignes med en stor huskat. Husmåren måler omtrent 70 cm i længden, hvoraf 25 cm er fordelt på den pjuskede hale. Når husmåren står på sine fire ben måler den ca. 12 cm fra bunden af poterne til toppen øvre del af ryggen. Vægten på husmår ligger mellem 900 gram og 2300 gram, hvor hannerne er større end hunnerne.

Pelsen fremstår med både grå og brune nuancer. På halespidsen findes lange brunlige hår, mens pelsen tættest på selve kroppen er kortere, tættere og mere grålig i farven. Den tætte pels omkring kroppen hjælper måren til at holde varme. På brystet har husmåren en karakteristisk lang hvid plet der løber fra halsen og ned på forbenene.

Til sammenligning med den typiske mår på dit loft, nemlig husmåren, så er skovmåren mørkere i farven og mere gullig en hvid på brystet. Det hænder at de to forveksles, så det er godt at kende til forskellene. Skovmåren er nemlig udrydningstruet og derfor også totalfredet – i modsætning til den typiske mår på loftet, husmåren.

Hvordan lyder en mår på loftet

Et hyppigt spørgsmål i forbindelse mårbekæmpelse er, hvordan lyder en mår på loftet. Hertil er det korte svar: Lidt ligesom hvis det var en stor kat! Med det menes at du kan fornemme puslen og rumsteren, samt høje skriglyde når måren enten leger med sine unger eller er utilfreds med noget.

Fra tid til anden kan larmen være så slem, at du vil have svært ved at falde i søvn om natten. I mindre slemme tilfælde vil du først ligge mærke til måren når du kravler op på loftet og ser de eventuelle skader den har forvoldt. Årsagen er, at det ikke altid er lige over din stue eller dit soveværelse af husmåren befinder sig. Ofte vil den holde sig i kanten af loftet, i skunkrum eller udhæng.

Er du fortsat i tvivl om, hvordan en mår på loftet lyder, så kan du i stedet ty til et gammel husmandsråd for bedre at kunne bestemme, om det nu også er en mår. Alt du skal gøre er at strø mel ud på dit loft og vente et par dage. Fremgår der synlige fodspor som matcher husmårens, så kan du konkludere at det er en husmår uden at vide hvordan en mår på loftet lyder. Alternativt kan du anskaffe dig et vildtkamera som aktiveres, når der er aktivitet på loftet.

Husmår kan også lave larm fra ydervægge eller hulrum mellem eksempelvis stueetage og førstesal. Det er dog yderst sjældent, og ofte vil der her kunne være tale om andre skadedyr også. Igen må du forsøge at forholde dig til omfanget af larmen. Hvis det minder om den larm, som der ville kunne svare til en stor huskat, så kan du være ret sikker på, at der er tale om en husmår. Hvis larmen er mere diskret og minder om ”piblen”, så kan der i stedet være tale om mus.

Har du spørgsmål vedrørende mår så kontakt vores eksperter, som svare via mail indenfor 24 timer eller på telefon +45 52 34 00 64

    Sådan slipper du hurtigt og billigt af med din husmår

    Har du en husmår på loftet til kip, loftet eller andre steder fjerner Mårstop måren øjeblikkeligt.

    Fordelene ved mårstop:

    Nem & hurtig opsætning
    Øjeblikkelig virkning
    Garanteret resultat