Hvordan ser en husmår ud

Sådan genkender du en husmår

Forestil dig, at du sætter foden op på lofttrappen en tidlig morgen og opdager et forsigtigt dyr, som iagttager dig med mørke øjne fra et dunkelt hjørne. Mange oplever netop dette første møde med husmåren, Martes foina, mellem tagspærene lige under taget. Hver dag får eksperter spørgsmål om, hvordan man præcist kan kende husmåren og ikke forveksler den med eksempelvis en skovmår eller et andet dyr, der laver larm over hovedet.

Hvis du står i situationen med mærkelige natlige lyde ovenover og er usikker på dyrearten, kan det faktisk hjælpe både at kende de mest tydelige træk og at have adgang til de rette midler. Nogle foretrækker at bekæmp mår med Mårstop, hvor man målrettet fjerner duftsporene og på den måde får sin nattero tilbage uden at gribe til voldsomme metoder.

Størrelse og vægt

Husmåren er rank og slank, dog snyder førstehåndsindtrykket, for kroppen virker mere rund og tæt end man skulle tro. Det elegante dyr måler samlet op til 70 centimeter fra snude til halespids, og halen udgør let en tredjedel af gebisset. I skulderhøjde rækker den omkring tolv centimeter op, og hunner vejer oftest et halvt til halvandet kilo, mens store hanner kan ramme to kilo. En husmår har nærmest katteagtige bevægelser, men ser alligevel mere forankret og bastant ud.

Særlige kendetegn: halsplet, snude og pels

Det mest karakteristiske kendetegn er halspletten. Hvor andre mårdyr kan snyde, kommer husmåren ingen steder uden sin kridhvide plet foran struben, delt i to grene, der strækker sig synligt ned mod forbenene. Netop denne gaffelform gør det nemt at udelukke forveksling med skovmåren, der i stedet har en ensartet gul plet. Husmårens snude er lys, nærmest lyserød, dens øjne er helt mørke og ørerne lave og afrundede. Ryggen er brungrå, maven og underulden lyser velkendt gråhvidt frem.

Form og bevægelser

Når måren smutter gennem mørket, ser den lidt klodset ud, især i forhold til skovmåren, dens mere elegante slægtning. Halen er markant busket og følger i bue bevægelserne rundt i krogene. Husmårens poter, der efterlader fine, femtåede spor med synlige kløer, afslører nemt dens tilstedeværelse på støvede loftsbjælker og i sne på haven.

Forskellen på husmår og andre dyr

For dyrevenner og husejere er det nyttigt at kende forskellen på husmåren og dens forvekslingsmuligheder, så man hverken påfører fredede dyr skade eller misforstår invasionen. Her er de tydeligste forskelle på husmår, skovmår, rotte og forvildede katte:

• Husmår og skovmår: Skovmåren, som er fredet, bærer en uniform, gul halsplet uden grene og fremstår mørkere over det hele. Snuden er sort, kroppen slankere og pelsen tætere end hos husmåren. Ganebenet bagtil – hvis du får dyr i hånden – er desuden spids på skovmåren og afrundet på husmåren.
• Husmår og rotte: Rotter er mindre, mere kompakte og har aldrig den kendte hvide plet foran struben. Deres pels mangler glans, halen er lang, glat og tynd, og de samler ikke afføring i bunker, som måren ofte gør.
• Husmår og kat: Forvildede katte sætter ofte forvirring i gang om natten, men katten har større hovede, oftest ensartet pels uden den hvide halsgaffel og langt mere smidige bevægelser. Katte går lydløst, hvor måren har en tungere gang.

Tydelige tegn på husmår

Måren viser sig sjældent åbent, men dens ophold er svært at skjule. Den lever skjult, aktiv om natten og undviger helst al kontakt med mennesker. Alligevel ser man tydelige spor, hvis man ved, hvad man leder efter.

Afføring: det sikreste spor

Afføringen afslører næsten altid husmåren først. De aflange klatter måler otte til ti centimeter, er cirka to centimeter tykke, typisk snoede og slutter i en spids. Restaffald som knogler, fjer og hår ses let i dem. Hvor rotter strør deres efterladenskaber over det hele, samler måren sine i bunker på bestemte, udvalgte steder – næsten som var det et privat toilet.

Lugt, lyde og byttedyr

Som tiden går, forvandler lugten på loftet sig til en stikkende blanding af ekskrementer og urin, som ikke er til at tage fejl af. Lydene begynder også at afsløre dyret, især om natten og i morgengryet, hvor der skrabes og pusses i isoleringen. Husmåren trækker tit mindre byttedyr med op, så fjer, hårtotter eller blodspor afslører gæstebesøg. Finder du gnavemærker i isoleringen, hvor varmen siver ud, er denne mistanke nærmest bekræftet.

Hvad gør du, hvis du har husmår?

Når først husmåren har valgt dit hus, gælder det om at finde en løsning, hvor både mennesker og dyr kan trives uden unødig skraphed. Den første opgave er at undersøge huset minutiøst for små åbninger og indgange. Det gælder både løse tegl, ubeskyttede udluftninger og revner, der er på størrelse med et æg – for husmåren klemmer sig igennem selv de mindste huller.

Hvordan slipper du for husmåren?

Hvis tanken om gift og fælder får dig til at tøve, er der heldigvis fredelige alternativer. Husmåren er nemlig ikke bare en plage, den hjælper også med at holde bestanden af mus og rotter nede. Duftmidler kan udlægge dens territoriemarkering og forvirre næsen, så den frivilligt søger nye steder. Produkter som Mårstop kan for eksempel bruges på loftet, i bilen eller garagen og virker længe uden at forstyrre dyret.

En naturlig og lovlig måde

En husmår på loftet kan hurtigt blive til gene, men med vedvarende og skånsomme metoder kan du få dit hjem tilbage uden at tilsidesætte hverken etik eller naturhensyn. Vælg nutidens løsninger, hvor du signalerer til måren, at her er optaget, og giv både dig selv og dyret ro til at fortsætte hver for sig.

Har du spørgsmål vedrørende husmår så kontakt vores eksperter, som svarer via mail indenfor 24 timer eller på telefon +45 52 34 00 64