Er husmår fredet i Danmark? Regler, forskelle og humane løsninger

Nej, husmåren er ikke totalfredet – sådan forholder loven sig

Dybt inde under smuldrende tagsten og bag gamle bjælker lever husmåren sit hemmelige liv i de danske landskaber. For de fleste bliver dens tilstedeværelse pludselig meget konkret, når små poter rumsterer over loftet eller efterlader en stram lugt, der nægter at forsvinde. Når nattesøvnen forstyrres, spørger mange sig selv: Er husmåren egentlig fredet? Svaret er klart, men nuancerne er vigtige – ikke mindst hvis du selv overvejer at tage affære. Hvis du akut behøver at slippe af med ubudne mår, findes der for øvrigt dokumenterede produkter, så du hurtigt og effektivt kan bekæmp mår med Mårstop uden at skade dyret eller overtræde reglerne.

Husmåren er ikke totalfredet i Danmark og må jages efter nøje fastsatte regler. Jagttiden ligger hvert år fra begyndelsen af september til udgangen af januar, og perioden er valgt, så mårens familieforhold skades minimalt. Uden for denne sæson er det ikke tilladt at jage eller fange husmåren, undtagen hvis der opstår problemer som kræver øjeblikkelig indgriben.

Jagttid og hensyn under yngletiden

Fra september og frem til slutningen af januar er det lovligt at jage husmåren, forudsat at man følger vildtforvaltningens retningslinjer. Fra midten af februar til midten af juni har mårhunnen dog unger i reden – og her kræver loven, at man holder sig helt væk. I disse måneder har hunnen travlt med at opfostre sine unger i lune reder på lofter, i gamle udhuse eller i tætte halmstakke. Ethvert indgreb i denne periode kan både skade de små dyr og bringe én på kant med reglerne om dyrevelfærd.

Regulering året rundt når husmåren bliver en plage

Hvis husmåren forvolder skade i hjemmet, eksempelvis ved at ødelægge isolering eller angribe vildtopdræt, er det lovligt at regulere den som skadevildt udenfor jagtsæsonen. Her er reglerne dog præcise og med stort hensyn til både dyret og miljøet. Det er påbudt kun at anvende levende fælder, unger må aldrig skades eller fjernes fra deres mor, og alle fælder skal tilses mindst to gange dagligt. Samtidig skal konstruktionen af fælderne sikre, at andre dyr som pindsvin uhindret kan slippe væk, hvis de skulle gå i fælden ved en fejl.

Sådan kender du forskel på husmår og skovmår

Det kræver et godt øje at skelne de to danske mårarter, men det kan have afgørende betydning. For hvor husmåren kun har en begrænset fredningsperiode, er skovmåren fuldstændig beskyttet af loven og internationale naturbeskyttelsesaftaler. Derfor gælder det om at kende forskel, inden du sætter fælder eller overvejer regulering.

Kendetegn, levesteder og risiko for forveksling

• Husmåren: Har en markant hvid plet på struben, lyserød snude og gråbrun pels. Den foretrækker nærheden til mennesker og findes i størstedelen af landet på nær Anholt, Bornholm og enkelte småøer.
• Skovmåren: Kendes på en gul eller orange strubeplet og sort snude. Den holder til langt fra byer, skjult i store skove, primært på Sjælland og i Midtjylland, og kommer yderst sjældent tæt på bygninger.

En god tommelfingerregel er altid at vurdere både dyrets udseende og sporene efter det. Næsten alle tilfælde med larm på loftet skyldes husmåren, så vær opmærksom for at undgå fejl, som kan have konsekvenser for den truede skovmår.

Tegn på husmår i boligen: skader, larm og lugt

Når nattekulden driver den til at søge ly, er husmåren utrolig opfindsom. Den klatrer adræt ad nedløbsrør, balancerer over tagets udhæng og maser sig ind gennem selv de mindste sprækker. På loftet afslører den sig ofte med tunge skridt, små ekskrementer i isoleringen og en skarp, syrlig lugt, som spreder sig langs bjælker og murværk. De skjulte reder ligger, hvor der er fred og ro i store dele af året, og ungerne bliver på loftet, til de er store nok til at klare sig selv.

Typiske adgangsveje og metoder til at spotte husmåren

Man opdager oftest husmåren, når den bryder stilheden på loftet, eller når det pludselig lugter fælt fra skjulte kroge. Tæt undersøgelse af isolering og spor på bjælker kan bekræfte gæstens identitet. Inden man overvejer at gøre noget, er det altid nødvendigt først at sikre sig, at der ikke er unger til stede, og at man respekterer både mulige yngleperioder og dyrevelfærd.

Sådan slipper du lovligt af med husmåren – fælder og forebyggelse

Der findes flere lovlige, dyrevenlige måder til at holde husmåren ude. Skal der reguleres, siger reglerne, at kun godkendte levende fælder må bruges. Fælderne må ikke overstige tres gange tres centimeter eller være længere end to en halv meter. De skal tilses morgen og aften, og man må aldrig efterlade et dyr uden opsyn. Lokkemad er ikke tilladt, og så snart man finder et forkert dyr i fælden, skal det straks sættes fri uden skade.

Det er afgørende ikke at indfange husmåren, hvis der er unger til stede. Fangst bør kun foregå udenfor yngletiden og kun, når man er helt sikker på, at ingen unger efterlades.

Alligevel opnår de fleste den bedste og mest varige løsning med forebyggelse. Luk selv de mindste huller, sæt net for nedløbsrør og fjern grene tæt på tagkanten. Har du brug for et mildt og effektivt alternativ, som både beskytter dyret og forhindrer nye mårbesøg, er Mårstop et anbefalet valg. Produktet virker ved at udsende diskrete lys eller vibrationer, der får måren til at søge andre steder hen, uden at skade eller fange det vilde dyr. Det kan bruges året rundt, også under yngleperioden, uden risiko for forveksling med den sårbare skovmår.

Når vi deler vores hjem med naturens egne beboere, kræver det både omtanke og respekt at finde balancen. Håndter husmårens besøg med kendskab og respekt for reglerne, og husk, at venlige metoder ofte skaber de mest holdbare løsninger for både dyr og mennesker.

Har du spørgsmål vedrørende husmår så kontakt vores eksperter, som svarer via mail indenfor 24 timer eller på telefon +45 52 34 00 64